LAND+ aps er etableret i 2002. Med en geografisk placering på Fyn, befordres et bredt samarbejde med klienter, arkitekter og tværfaglige samarbejdspartnere på tværs af landet.
Landskaber i bred forstand skabes med fokus på stedlige forudsætninger i en stadig dialog med bygherren. Tegnestuen har på få år oparbejdet erfaring indenfor byudvikling, planlægning, byrumsopgaver, parkanlæg i boligområder, friarealer til kontor- og erhvervsarealer samt patienthaver til sygehuse.
LAND+ medvirker i indledende komplekse procesforløb med mange interessenter som udviklere på et landskabsarkitektonisk såvel som funktionelt niveau. LAND+ indgår gerne i udviklings- og pilotprojekter og sætter en ære i en god dialog med bygherren gennem alle byrådspolitiske faser såvel som i byggeskuret!