Planter og Rum, Katrine Thuesen, Landskabsarkitekt MDL. PLR
Tegnestuens opgaver er indenfor alle skalaer fra planlægning og renovering af store parksammenhænge, friarealer ved boligbebyggelser, private haver til anlæg af staudebede.
Jeg vægter frodighed, naturlig balance, rumlighed og stedets sjæl, således at form, funktion og æstetik kommer til at udgøre en ny, smuk og naturlig sammenhæng.
Min erfaring har lært mig, at for at et haveprojekt skal kunne leve i mange år, er det afgørende vigtigt at lægge vægt på, hvad bygherre og friareal kan sammen, – det vil sige at pasning og pleje skal tænkes igennem fra starten og munde ud i en plejeplan, hvor der tages højde for den udvikling, der er ønsket på stedet.
Eksempler på opgaver er
- Pleje- og udviklingsplan for Fæstningsringen – de kommunale parker (Ørstedsparken, Østre Anlæg, Kastellet-udenværkerne og Christianshavns Vold)2002–2007 for Københavns Kommune, Vej & Park.
- Planteforsøget ‘Stauder på kirkegårde’ for Forskningscentret for Skov & Landskab.
- Kirkegårdsudvidelse for St.Magleby Kirkegård, udarbejdet i samarbejde med landskabsarkitekt Susanne Guldager.
- Renovering af friarealerne ved Boligforeningen Højagerparken 2 i Ballerup.
- Renovering af friarealerne ved Boligselskabt Baldersbo’s afdeling 2+7 i Måløv (under udførelse)
- ‘Kringelstien’, en gang-, cykel- og handikapsti i Vestskoven.
- Private haver – mange – store og små, nye og gamle.
- Foredrag – især om bunddækkende stauders fordelagtige egenskaber, hvad angår frodighed, økologisk balance, skønhed og arbejdsbesparelse.