Smukke, vedkommende og velfungerende omgivelser
Opland står for smukke, vedkommende og velfungerende landskaber i byen og det åbne land. Vi er en ansvarsfuld, serviceminded samarbejdspartner, der leverer resultater af stor kreativitet og kvalitet. Gennem en klar og målrettet samarbejdsproces, præcis og direkte kommunikation, opnår vi i samarbejde med klienter og samarbejdspartnere vores fælles mål.
En stærk medspiller
Opland er en landskabstegnestue med 12 års erfaring, mange faste samarbejdspartnere og mere end 1000 sager bag os. Vi er et stærkt team af medarbejdere med en solid faglig baggrund og med kompetencer og erfaringer der komplementer hinanden. Tegnestuen er ledet af landskabsarkitekt Peter Juhl og har 5 ansatte landskabsarkitekter.
Hvert sted og hvert projekt er noget særlig
Vi behandler hvert projekt med den største opmærksomhed. De stedlige potentialer og det specifikke opgaveprogram er udgangspunktet og drivkraften når vi i løbende dialog med projektets aktører søger ind til essensen i opgaven.
By og land
Opland arbejder med landskabet både i byen og i det åbne land. Vi har erfaring med en bred vifte af opgavetyper herunder:Torve, pladser, byområder, veje og stier, historiske anlæg, baggårdsanlæg, legepladser og udearealer ved boligområder, domicilbyggeri, skoler og institutioner. Planteplaner, parkanlæg, kirkegårde, efterbehandling af grusgrave og lossepladser, lokalplaner og VVM-redegørelser, samt pleje- og driftsplanlægning.
Rådgiver i hele processen
Opland leverer rådgivning i alle projektfaser – fra den indledende idé- og konceptudvikling over projektering, udbud, tilsyn, byggeledelse og pleje- og driftsplaner. Til formidling af vores forslag anvender vi bl.a. 3d terrænmodeller og rumlige illustrationer.
Bæredygtige helhedsløsninger
Miljøhensyn er en del af vores arbejde, der samtænkes og afstemmes med økonomi, funktionalitet, æstetik og menneskelig trivsel. Med brug af nye teknologier, viden, kreative løsninger - og sund fornuft, kan vi skabe bæredygtige projekter, der forholder sig til tidens miljøproblemer.