Til forsiden send e-mail Print siden Sitemap login
Praktiserende Landskabsarkitekters Råd

GHB Landskabsarkitekter A/S

GHB Landskabsarkitekter a/s består af tre indehavere og 15 faste medarbejdere, der danner et stærkt team, som dækker alle fagets facetter. Vores arbejdsområde omfatter alt fra byplanlægning og landskabsarkitektur til design, og vi varetager alle rådgivningsfaser fra den indledende proces med brugerinddragelse, over skitsering og hovedprojektering til udbud, tilsyn og byggeledelse.

Vi mener, at den arkitektoniske udformning udspringer i stedets særlige kvaliteter, karakter og situation, og derfor løser vi de enkelte opgaver på hver sin måde. Vi skaber uderum og landskaber, som er poetiske, inspirerende og funktionelle. Uderum, der er rare at opholde sig i og arkitektonisk og teknisk holdbare over lang tid. I vores arbejde prioriterer vi ikke kun forandring, men også forbedring med mest mulig valuta for pengene.

Vi vægter samarbejde og konstruktiv dialog med brugere og bygherre højt for at sikre løsninger med stor brugsværdi og bredde.

Vi har stor erfaring i at håndtere den indledende proces med brugerinddragelse, som også er en pædagogisk opgave, idet vi mener, at det er rådgiverens rolle at åbne lægfolks øjne for nye muligheder og alternative løsningsmodeller.

Tegnestuen deltager jævnligt i både åbne og indbudte konkurrencer, hvoraf en stor del er blevet præmieret. Gennem konkurrencerne får vi mulighed for konstant at få vores kunstneriske og arkitektoniske niveau bedømt.

GHB Landskabsarkitekter a/s er en videreførelse af Ginman Harboe Borup Landskabsarkitekter a/s, som ophørte med tegnestuedrift i år 2000.

Indehavere
Torben Møbjerg
Landskabsarkitekt MDL
Cand. Hort fra Den Kgl. Veterinær– og Landbohøjskole 1989

Morten Weeke Borup
Arkitekt MAA
Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole 1993

Jacob Fischer
Landskabsarkitekt MAA MDL
Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole 1995



Carl Jacobsens Vej 16, opg. 6.
DK-2500 Valby
Tlf.: 33 12 37 38
Fax: 33 14 02 81
E-post:
ghb@ghb-landskab.dk
Website:
www.ghb-landskab.dk
Indehavere:
Torben Møbjerg
landskabsarkitekt MDL
Jacob Fischer
landskabsarkitekt MDL. MAA.
Morten Weeke Borup
arkitekt MAA. MDL.
Fritekstsøgning