Af professor, landskabsarkitekt MDL. PLR Sven Ingvar Andersson

Landskabsarkitekterne beskæftiger sig med havekunst, landskabsarkitektur og landskabsplanlægning. Af disse tre delområder er havekunsten den ældste og landskabsplanlægningen den sidst tilkomne.

Landskabsarkitektfaget har ligesom andre tekniske fag udviklet sig parallelt med og i samspil med samfundsudviklingen og er særlig nært forbundet med urbaniseringens forløb, omfang og udtryk.

Udviklingen har tilført fagområdet nye virksomhedsområder, men disse har føjet sig til de gamle som en naturlig vækst uden skarpe overgange. Fagområdet fremtræder derfor i dag velkonsolideret med en frisk og levende tradition til den ene side og med en forsigtig ekspansion til den anden side, specielt inden for landskabsarkitekturen og landskabsplanlægningen, med nye opgaver som følge af forandringer i teknik, økonomi og vurderinger.

Til trods for forskelle i arbejdsopgaverne og de former, hvorunder landskabsarkitekterne arbejder, bevarer faget ét tyngdepunkt. Det gælder altid om at skabe den under de givne betingelser bedste syntese af menneskets behov og naturens ressourcer.